1Hvor skønne er dine Trin i Skoene, du ædelbårne! Dine Hofters Runding er som Halsbånd, Kunstnerhånds Værk,
2dit Skød som det runde Bæger, ej savne det Vin, dit Liv som en Hvededynge, hegnet af Liljer;
3dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger,
4din Hals som Elfenbenstårnet, dine Øjne som Hesjbons damme ved Bat-Rabbims Port, din Næse som Libanons Tårn, der ser mod Damaskus,
5Hovedet på dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en Konge er fanget i Garnet.
6Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!
7Som Palmen, så er din Vækst, dit Bryst som Klaser.
8Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses Ånde som Æbleduft,
9din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider over mine Læber og Tænder.
10Jeg er min Vens, og til mig står hans Attrå.
11Kom min Ven, vi vil ud på Landet, blive i Landsbyer Natten over;
12Vingårde søger vi årle, vi ser, om Vinstokken skyder, om Knopperne åbnes, Granattræet blomstrer. Der giver jeg dig min Kærlighed.
13Kærlighedsæblerne dufter, for vor Dør er al Slags Frugt, ny og gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem.
