1Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
2Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
3ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
4Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
5I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
6Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;