8han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
9i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
13hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14“Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
ORDSPROGENE 7
ORDSPROGENE 7:8-16