11En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
12En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
13Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans. { *dvs. han lader dem leve. }
14En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
15Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
16Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
17Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
18Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
19Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
ORDSPROGENE 29
ORDSPROGENE 29:11-19