1En Spotter er Vinen, stærk Drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.
2Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.
3Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid.
4Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.
5Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.
6Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?
7Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner får Lykke efter ham.
8Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.
9Hvo kan sige: “Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!”
10To Slags Vægt og to Slags Mål, begge Dele er HERREN en Gru.
11Selv Drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.
12Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.
13Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.
14Køberen siger: “Usselt, usselt!” men skryder af Handelen, når han går bort.
15Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.
16Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
ORDSPROGENE 20
ORDSPROGENE 20:1-16