3I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, som ventede på, at Vandet skulde røres.
4Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.* { *De indklammede Ord i V. 3-4 mangle i de vigtigste Håndskrifter og ældste Oversættelser og synes at være en senere Tilføjelse. }
5Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År.
6Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: “Vil du blive rask?”
7Den syge svarede ham: “Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig.”
8Jesus siger til ham: “Stå op, tag din Seng og gå!”
9Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag;
10derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: “Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen.”
11Han svarede dem: “Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!”
12Da spurgte de ham: “Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?”
13Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet.
14Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: “Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!”
15Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.