FØRSTE KONGEBOG 2:34-46

³⁴Da gik Benaja, Jojadas Søn, hen og huggede ham ned og dræbte ham; og han blev jordet i sit Hus i Ørkenen.

³⁵Og Kongen satte Benaja Jojadas Søn, over Hæren i hans Sted, medens han gav Præsten Zadok Ebjatars Stilling.

³⁶Derpå lod Kongen Simeï kalde og sagde til ham: “Byg dig et Hus i Jerusalem, bliv der og drag ikke bort, hvorhen det end er;

³⁷thi den Dag du drager bort og overskrider Kedrons Dal, må du vide, du er dødsens; da kommer dit Blod over dit Hoved!”

³⁸Og Simeï svarede Kongen: “Godt! Som min Herre Kongen siger, således vil din Træl gøre!” Simeï blev nu en Tid lang i Jerusalem.

³⁹Men efter tre Års Forløb flygtede to af Simeïs Trælle til Ma'akas Søn, Kong Akisj af Gat, og da Simeï fik at vide, at hans Trælle var i Gat,

⁴⁰brød han op, sadlede sit Æsel og drog til Akisj i Gat for at hente sine Trælle; Simeï drog altså af Sted og fik sine Trælle med hjem fra Gat.

⁴¹Men da Salomo fik af vide, at Simeï var rejst fra Jerusalem til Gat og kommet tilbage igen,

⁴²lod Kongen ham kalde og sagde til ham: “Tog jeg dig ikke i Ed ved HERREN, og advarede jeg dig ikke: Den Dag du drager bort og begiver dig andetsteds hen, hvor det end er, må du vide, du er dødsens! Og svarede du mig ikke: Godt! Jeg har hørt det?

⁴³Hvorfor holdt du da ikke den Ed, du svor ved HERREN, og den Befaling, jeg gav dig?”

⁴⁴Endvidere sagde Kongen til Simeï: “Du ved selv, og dit Hjerte er sig det bevidst, alt det onde, du gjorde min Fader David; nu lader HERREN din Ondskab komme over dit eget Hoved;

⁴⁵men Kong Salomo skal være velsignet, og Davids Trone skal stå urokkelig fast for HERRENS Åsyn til evig Tid!”

⁴⁶Derpå gav Kongen Ordre til Benaja, Jojadas Søn, og han gik hen og huggede ham ned; således døde han.