FØRSTE KONGEBOG 2:30-35

³⁰Og da Benaja kom til HERRENS Telt, sagde han til ham: “Således siger Kongen: Kom herud!” Men han svarede: “Nej, her vil jeg dø!” Benaja meldte da tilbage til Kongen, hvad Joab havde sagt og svaret ham.

³¹Men Kongen sagde til ham: “Så gør, som han siger, hug ham ned og jord ham og fri mig og min Faders Hus for det uskyldige Blod, Joab har udgydt;

³²HERREN vil lade hans Blodskyld komme over hans eget Hoved, at han huggede to Mænd ned, der var retfærdigere og bedre end han selv, og slog dem ihjel med Sværdet uden min Fader Davids Vidende, Abner, Ners Søn, Israels Hærfører, og Amasa, Jeters Søn, Judas Hærfører;

³³så kommer deres Blod over Joabs og hans, Slægts Hoved evindelig, medens HERREN giver David og hans Slægt, hans Hus og hans Trone Fred til evig Tid!”

³⁴Da gik Benaja, Jojadas Søn, hen og huggede ham ned og dræbte ham; og han blev jordet i sit Hus i Ørkenen.

³⁵Og Kongen satte Benaja Jojadas Søn, over Hæren i hans Sted, medens han gav Præsten Zadok Ebjatars Stilling.