Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - 3 MOSEBOG - 3 MOSEBOG 16

3 MOSEBOG 16:11-21

Help us?
Click on verse(s) to share them!
11Aron skal da føre sin egen Syndoffertyr frem og skaffe sig og sit Hus Soning og slagte sin egen Syndoffertyr.
12Derpå skal han tage en Pandefuld Gløder fra Alteret for HERRENS Åsyn og to Håndfulde stødt, vellugtende Røgelse og bære det inden for Forhænget.
13Og han skal komme Røgelse på Ilden for HERRENS Åsyn, så at Røgelsesskyen skjuler Sonedækket oven over Vidnesbyrdet, for at han ikke skal dø.
14Så skal han tage noget af Tyrens Blod og stænke det med sin Finger fortil på Sonedækket, og foran Sonedækket skal han syv Gange stænke noget af Blodet med sin Finger.
15Derefter skal han slagte Folkets Syndofferbuk, bære dens Blod inden for Forhænget og gøre med det som med Tyrens Blod, stænke det på Sonedækket og foran Sonedækket.
16Således skal han skaffe Helligdommen Soning for Israelitternes Urenhed og deres Overtrædelser, alle deres Synder, og på samme Måde skal han gøre med Åbenbaringsteltet, der har sin Plads hos dem midt i deres, Urenhed.
17Intet Menneske må komme i Åbenbaringsteltet, når han går ind for at skaffe Soning i Helligdommen, før han går ud igen. Således skal han skaffe sig selv, sit Hus og hele Israels Forsamling Soning.
18Så skal han gå ud til Alteret, som står for HERRENS Åsyn, og skaffe det Soning; han skal tage noget af Tyrens og Bukkens Blod og stryge det rundt om på Alterets Horn,
19og han skal syv Gange stænke noget af Blodet derpå med sin Finger og således rense det og hellige det for Israelitternes Urenheder.
20Når han så er færdig med at skaffe Helligdommen, Åbenbaringsteltet og Alteret Soning, skal han føre den levende Buk frem.
21Aron skal lægge begge sine Hænder på Hovedet af den levende Buk og over den bekende alle Israelitternes Misgerninger og alle deres Overtrædelser, alle deres Synder, og lægge dem på Bukkens Hoved og så sende den ud i Ørkenen ved en Mand, der holdes rede dertil.

Read 3 MOSEBOG 163 MOSEBOG 16
Compare 3 MOSEBOG 16:11-213 MOSEBOG 16:11-21