4Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
5I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
6Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
7ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
8Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
9de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.
10Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
11thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.
12Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
13HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
14Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
15Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
16ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
17Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
18Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
19Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
20Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
21for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
22Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
23jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
24jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
25førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
26førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
27Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
28Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
ORDSPROGENE 8
ORDSPROGENE 8:4-28