17jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19Thi Manden er ikke hjemme, på Langfærd er han draget;
20Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!”
21Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
26thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
27Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre.
ORDSPROGENE 7
ORDSPROGENE 7:17-27