ORDSPROGENE 29:3-26

³Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.

⁴Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.

⁵Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.

⁶I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.

⁷Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.

⁸Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.

⁹Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.

¹⁰De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.

¹¹En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.

¹²En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.

¹³Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans. { *dvs. han lader dem leve. }

¹⁴En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.

¹⁵Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.

¹⁶Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.

¹⁷Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.

¹⁸Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.

¹⁹Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.

²⁰Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.

²¹Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.

²²Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.

²³Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.

²⁴Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen*, men melder intet. { *Øvrighedens forbandende Trusler over den Skyldiges Medvidere, som intet angiver. 3 Mos. 5, 1. }

²⁵Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.

²⁶Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.