15Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
16Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
17Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
18Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
19Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
20Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
21Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
22Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
23Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
24Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen*, men melder intet. { *Øvrighedens forbandende Trusler over den Skyldiges Medvidere, som intet angiver. 3 Mos. 5, 1. }
25Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
26Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.