10De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
11En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
12En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
13Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans. { *dvs. han lader dem leve. }
14En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
15Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
16Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
17Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
18Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
19Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
20Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
21Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
22Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.