18Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
19er den, der sviger sin Næste og siger: “Jeg spøger jo kun.”
20Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
21Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
22Bagtalerens Ord er som Lækkerbiskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
23Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
24Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;
25gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.
26Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.
27I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.
ORDSPROGENE 26
ORDSPROGENE 26:18-27