1Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
2thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men.
3Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
4ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
5Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
6Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd.
7Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten.
8Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
9Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
10Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
11Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
12Siger du: “Se, jeg vidste det ikke” - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
13Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
14vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.
15Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;