3tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
4de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
5den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
6de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
7HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
8Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
9thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
11Siger de: “Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
12Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven.
13Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
14Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!”
15- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
17Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
18de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
19Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
20Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
ORDSPROGENE 1
ORDSPROGENE 1:3-20