1Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
2Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.
3Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
4Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
5Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
6De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
7Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgn for den, som er ædel.
8Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
9Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
10Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
11Den onde har kun Genstridighed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.
12Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
13Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
14At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
15At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
16Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
17Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
18Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.
19Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.
ORDSPROGENE 17
ORDSPROGENE 17:1-19