20Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
21Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
22Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
23Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.
24Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
25Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
ORDSPROGENE 16
ORDSPROGENE 16:20-25