20De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
21Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
22Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag.
23Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
24De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
25Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
26Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
27Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.
ORDSPROGENE 12
ORDSPROGENE 12:20-27