5En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.
6Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.
7Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.
8Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.
9Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.
10Blinker man med Øjet*, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes. { *Tegn på Hån eller Ondsindethed. Ordsp. 6, 13. }
11Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
12Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
13På den kloges Læber finder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
14De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.