ORDSPROGENE 10:10-29

¹⁰Blinker man med Øjet*, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes. { *Tegn på Hån eller Ondsindethed. Ordsp. 6, 13. }

¹¹Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.

¹²Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.

¹³På den kloges Læber finder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.

¹⁴De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.

¹⁵Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.

¹⁶Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.

¹⁷At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.

¹⁸Retfærdige Læber tier om Had*, en Tåbe er den, der udspreder Rygter. { *dvs. hadefuld Bagtalelse. }

¹⁹Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.

²⁰Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.

²¹Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.

²²HERRENS Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.

²³For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.

²⁴Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.

²⁵Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.

²⁶Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.

²⁷HERRENS Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.

²⁸Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.

²⁹For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.