ORDSPROGENE 10:1-17

¹Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.

²Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.

³HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.

⁴Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.

⁵En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.

⁶Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.

⁷Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.

⁸Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.

⁹Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.

¹⁰Blinker man med Øjet*, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes. { *Tegn på Hån eller Ondsindethed. Ordsp. 6, 13. }

¹¹Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.

¹²Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.

¹³På den kloges Læber finder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.

¹⁴De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.

¹⁵Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.

¹⁶Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.

¹⁷At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.