MARKUS 4:24-39

²⁴Og han sagde til dem: “Agter på, hvad I høre! Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere.

²⁵Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.”

²⁶Og han sagde: “Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden

²⁷og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.

²⁸Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks, derefter fuld Kærne i Akset;

²⁹men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Hånden.”

³⁰Og han sagde: “Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?

³¹Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre end alt andet Frø på Jorden,

³²og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, så at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.”

³³Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.

³⁴Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.

³⁵Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: “Lader os fare over til hin Side!”

³⁶Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var også andre Skibe med ham.

³⁷Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes.

³⁸Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: “Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?”

³⁹Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: “Ti, vær stille!” og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.