LUKAS 8:29-54

²⁹Thi han bød den urene Ånd at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Ånd ud i Ørkenerne.

³⁰Men Jesus spurgte ham og sagde: “Hvad er dit Navn?” Men han sagde: “Legion”; thi mange onde Ånder vare farne i ham.

³¹Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden;

³²men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede på Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.

³³Men de onde Ånder fore ud at Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.

³⁴Men da Hyrderne så det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og på Landet.

³⁵Da gik de ud for at se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, påklædt og ved Samling; og de frygtede.

³⁶Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.

³⁷Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gå bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.

³⁸Men Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, bad ham om, at han måtte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:

³⁹“Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig.” Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.

⁴⁰Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle på ham.

⁴¹Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;

⁴²thi han havde en enbåren Datter, omtrent tolv År gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.

⁴³Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År og havde kostet al sin Formue på Læger og ikke kunde blive helbredt af nogen,

⁴⁴hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.

⁴⁵Og Jesus sagde: “Hvem var det, som rørte ved mig?” Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: “Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?”

⁴⁶Men Jesus sagde: “Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig.”

⁴⁷Men da Kvinden så, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Påhør, af hvad Årsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredt.

⁴⁸Men han sagde til hende: “Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred!”

⁴⁹Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: “Din Datter er død; umag ikke Mesteren!”

⁵⁰Men da Jesus hørte det, svarede han ham: “Frygt ikke; tro blot; så skal hun blive frelst.”

⁵¹Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gå ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.

⁵²Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: “Græder ikke; hun er ikke død, men sover.”

⁵³Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.

⁵⁴Men han greb hendes Hånd og råbte og sagde: “Pige, stå op!”