45Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.
46Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?
47Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud.”
48Jøderne svarede og sagde til ham: “Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?”
49Jesus svarede: “Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.
50Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.
51Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden.”
52Jøderne sagde til ham: “Nu vide vi, at du et besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden.
53Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? også Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?”
54Jesus svarede: “Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud.
55Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: “Jeg kender ham ikke,” da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord.
56Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han så den og glædede sig.”
57Da sagde Jøderne til ham: “Du er endnu ikke halvtredsindstyve År gammel, og du har set Abraham?”