13Og en Røst lød til ham: “Stå op, Peter, slagt og spis!”
14Men Peter sagde: “Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent.”
15Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: “Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!”
16Og dette skete tre Gange, og straks blev dugen igen optagen til Himmelen.
17Men medens Peter var tvivlrådig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, måtte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.
18Og de råbte og spurgte, om Simon med Tilnavn Peter havde Herberge der.
19Men idet Peter grublede over Synet, sagde Ånden til ham: “Se, der er tre Mænd, som søge efter dig;
20men stå op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem.”
21Så steg Peter ned til Mændene og sagde: “Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Årsagen, hvorfor I ere komne?”
22Men de sagde: “Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har at en hellig Engel fået Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige.”
23Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.
24Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede på dem og havde sammenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner.
25Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham.
26Men Peter rejste ham op og sagde: “Stå op! også jeg er selv et Menneske.”
27Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.