23Men Aramæerkongens Folk sagde til ham: “Deres Gud er en Bjerggud, derfor blev de os for stærke; men lad os se, om vi ikke kan blive de stærkeste, når vi angriber dem på Slettelandet!
24Således skal du gøre: Afsæt alle Kongerne, sæt Statholdere i deres Sted
25og stil lige så stor en Hær på Benene som den, du mistede, og lige så mange Heste og Vogne som før! Når vi så kæmper med dem på Slettelandet, sandelig, om vi ikke bliver de stærkeste!” Og han fulgte deres Råd og handlede derefter.
26Næste År mønstrede Benhadad Aramæerne og drog op til Afek for at kæmpe med Israel.
27Også Israelitterne blev mønstret og forsynede sig med Levnedsmidler, hvorefter de rykkede dem i Møde og lejrede sig lige over for dem som to små Gedehjorde, medens Aramæerne oversvømmede Landet.
28Da trådte en Guds Mand hen til Israels Konge og sagde: “Så siger HERREN: Fordi Aramæerne siger: HERREN er en Bjerggud og ikke en Dalgud! vil jeg give hele den vældige Menneskemængde der i din Hånd, og I skal kende, at jeg er HERREN!”
29De lå nu lejret over for hinanden i syv Dage, men Syvendedagen kom det til Kamp, og Israelitterne huggede Aramæerne ned, 100.000 Mand Fodfolk på én Dag.