21At den skulde ende som Skøge, den trofaste By, Zion, så fuld af Ret, Retfærdigheds Hjem - men nu er der Mordere.
22Dit Sølv er blevet til Slagger, din Vin er spædet med Vand.
23Tøjlesløse er dine Førere, Venner med Tyve; Gaver elsker de alle, jager efter Stikpenge, skaffer ej faderløse Ret og tager sig ikke af Enkens Sag.
24Derfor lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE, Israels Vældige: “Min Gengælds Ve over Avindsmænd, min Hævn over Fjender!
25Jeg vender min Hånd imod dig, renser ud dine Slagger i Ovnen og udskiller alt dit Bly.
26Jeg giver dig Dommere som fordum, Rådsherrer som før; så kaldes du Retfærdigheds By, den trofaste Stad.”
27Zion genløses ved Ret, de omvendte der ved Retfærd.
28Men Overtrædere og Syndere knuses til Hobe; hvo HERREN svigter, forgår.