4men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
5hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed;
6hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
7Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
8Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
9at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År*. { *dvs. dit Liv. }
ORDSPROGENE 5
ORDSPROGENE 5:4-9