13så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
14Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!”
15Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
16lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!
17Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
18Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19den elskelige Hind, den yndige Gazelle; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
20Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
21Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
22den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
23han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.