ORDSPROGENE 4:12-27

¹²når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke;

¹³hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare på den, thi den er dit Liv.

¹⁴Kom ikke på gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.

¹⁵sky den og følg den ikke, vig fra den, gå udenom;

¹⁶thi de sover ikke, når de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, når de ej har bragt Fald.

¹⁷Thi de æder Gudløsheds Brød og drikker Urettens Vin.

¹⁸19 Gudløses Vej er som Mørket, de skønner ej, hvad de snubler over,

¹⁹18* men retfærdiges Sti er som strålende Lys, der vokser i Glans til højlys Dag: { *V. 18 og 19 er ombyttet for Meningens skyld. }

²⁰Mærk dig, min Søn, mine Ord, bøj Øret til, hvad jeg siger;

²¹det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte;

²²thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kød.

²³Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet.

²⁴Hold dig fra Svig med din Mund, lad Læbernes Falskhed være dig fjern.

²⁵Lad dine Øjne se lige ud, dit Blik skue lige frem;

²⁶gå ad det lige Spor, lad alle dine Veje sigte mod Målet;

²⁷bøj hverken til højre eller venstre, lad Foden vige fra ondt!