15den er mere værd end Perler, ingen Klenodier opvejer den;
16en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære;
17dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke;
18den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!
19HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundfæsted Himlen med Indsigt;
20ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned.
21Min Søn, tag Vare på Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne;
22så bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.
23Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod;
24sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;
25du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, når det kommer over gudløse;
26thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, så den ikke hildes.
27Nægt ikke den trængende Hjælp, når det står i din Magt at hjælpe;
28sig ej til din Næste: “Gå og kom igen, jeg vil give i Morgen!” - såfremt du har det.