8Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
9Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
10Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
11Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.
12Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk*. { *dvs. de gemmer sig (V. 28). Es. 3, 4 ff. }
13At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.