15Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,
16og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
17Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
18en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
19Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
20Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
21thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
22Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
23Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
24Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
25din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
26Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
27Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde*, en snæver Brønd; { *se til Ordsp. 2, 16. }
28ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
ORDSPROGENE 23
ORDSPROGENE 23:15-28