6Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
7Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl.
8Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.
9Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.
10Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.
11HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.
12HERRENS Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
13Den lade siger: “En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet.”
14Fremmed Kvindes* Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri. { *se til Ordsp. 2, 16. }
15Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.
16Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig.