ORDSPROGENE 20:15-29

¹⁵Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.

¹⁶Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!

¹⁷Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.

¹⁸Planer, der lægges ved Rådslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!

¹⁹Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre!

²⁰Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke går hans Lampe ud.

²¹Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.

²²Sig ikke: “Ondt vil jeg gengælde!” Bi på HERREN, så hjælper han dig.

²³To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.

²⁴Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!

²⁵Det er farligt at sige tankeløst: “Helligt!”* og først efter Løftet tænke sig om. { *for at vie en Gave til Helligdommen. }

²⁶Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gå over dem.

²⁷Menneskets Ånd er en HERRENS Lampe, den ransager alle hans indres Kamre.

²⁸Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.

²⁹Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er grånet Hår.