22Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
23Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
24Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
25men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
26derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
27når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
28Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
29fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;
30mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
31Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
32thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
33men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.