ORDSPROGENE 19:5-25

⁵Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.

⁶Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.

⁷Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord. { *oversat efter den græske Overs. Der mangler en Linie. }

⁸Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.

⁹Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.

¹⁰Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.

¹¹Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.

¹²Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.

¹³Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.

¹⁴Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.

¹⁵Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.

¹⁶Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.

¹⁷Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.

¹⁸Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.

¹⁹Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.

²⁰Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.

²¹I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENS Råd er det, der står fast.

²²Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.

²³HERRENS Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.

²⁴Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.

²⁵Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.