11Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
12Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.
13Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
14Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
15Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.
16Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
17Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
18Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.
19Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.
20Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.
ORDSPROGENE 19
ORDSPROGENE 19:11-20