12Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
13Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
14At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
15At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
16Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
17Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
18Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.
19Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.
20Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.
21Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.