5Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
6Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
7Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
8Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
9Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
10Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
11Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
12Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
13Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
14Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
15Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
16Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
17Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
18De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
19Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
ORDSPROGENE 14
ORDSPROGENE 14:5-19