ORDSPROGENE 10:6-22

⁶Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.

⁷Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.

⁸Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.

⁹Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.

¹⁰Blinker man med Øjet*, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes. { *Tegn på Hån eller Ondsindethed. Ordsp. 6, 13. }

¹¹Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.

¹²Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.

¹³På den kloges Læber finder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.

¹⁴De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.

¹⁵Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.

¹⁶Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.

¹⁷At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.

¹⁸Retfærdige Læber tier om Had*, en Tåbe er den, der udspreder Rygter. { *dvs. hadefuld Bagtalelse. }

¹⁹Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.

²⁰Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.

²¹Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.

²²HERRENS Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.