10Blinker man med Øjet*, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes. { *Tegn på Hån eller Ondsindethed. Ordsp. 6, 13. }
11Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
12Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
13På den kloges Læber finder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
14De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.
15Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.
16Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
17At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
18Retfærdige Læber tier om Had*, en Tåbe er den, der udspreder Rygter. { *dvs. hadefuld Bagtalelse. }
19Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.