35Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
36Dersom da hele dit Legeme et lyst, så at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som når Lyset bestråler dig med sin Glans.”
37Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmåltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
38Men Farisæeren forundrede sig, da han så, at han ikke toede sig først før Måltidet.
39Men Herren sagde til ham: “I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
40I Dårer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke også det indre?
41Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, så ere alle Ting eder rene.
42Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Hånde Urter og forbigå Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
43Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne på Torvene.
44Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gå over dem, vide det ikke.”
45Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: “Mester! idet du siger dette, forhåner du også os,”
46Men han sagde: “Ve også eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder på, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med én af eders Fingre.
47Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.