35 Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
36 Dersom da hele dit Legeme et lyst, så at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som når Lyset bestråler dig med sin Glans.”
37 Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmåltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
38 Men Farisæeren forundrede sig, da han så, at han ikke toede sig først før Måltidet.
39 Men Herren sagde til ham: “I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
40 I Dårer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke også det indre?
41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, så ere alle Ting eder rene.
42 Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Hånde Urter og forbigå Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
43 Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne på Torvene.
44 Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gå over dem, vide det ikke.”
45 Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: “Mester! idet du siger dette, forhåner du også os,”
46 Men han sagde: “Ve også eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder på, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med én af eders Fingre.
47 Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.
