Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - FØRSTE KONGEBOG - FØRSTE KONGEBOG 7

FØRSTE KONGEBOG 7:18-49

Help us?
Click on verse(s) to share them!
18og han lavede Granatæblerne, to Rækker rundt om det ene Fletværk; der var 200 Granatæbler i Rækker rundt om det ene Søjlehoved; på samme Måde gjorde han også ved det andet.
19Søjlehovederne på de to Søjler var liljeformet Arbejde.
20Søjlehovederne sad på de to Søjler ...* { *Teksten er uforståelig. }
21Derpå opstillede han Søjlerne ved Templets Forhal; den Søjle, han opstillede til højre, kaldte han Jakin, og den, han opstillede til venstre, kaldte han Boaz.
22Øverst på Søjlerne var der liljeformet Arbejde. Således blev Arbejdet med Søjlerne færdigt.
23Fremdeles lavede han Havet* i støbt Arbejde, ti Alen fra Rand til Rand, helt rundt, fem Alen højt; det målte tredive Alen i Omkreds. { *dvs. det såkaldte Kobberhav, en stor Vandbeholder. }
24Under Randen var det hele Vejen rundt omgivet af agurklignende Prydelser, der nåede helt omkring Havet, tredive Alen; i to Rækker sad de agurklignende Prydelser, støbt i ét dermed.
25Det stod på tolv Okser, således at tre vendte mod Nord, tre mod Vest, tre mod Syd og tre mod Øst; Havet stod oven på dem; de vendte alle Bagkroppen indad.
26Det var en Håndsbred tykt, og Randen var formet som Randen på et Bæger, som en udsprungen Lilje. Det tog 2.000 Bat.
27Fremdeles lavede han de ti Vognstel* af Kobber; hvert Stel var fire Alen langt, fire Alen bredt og tre Alen højt. { *se 2 Krøn. 4, 6. }
28Og Stellene var indrettet så ledes: De havde Mellemstykker, og Mellemstykkerne sad mellem Rammestykkerne.
29På Mellemstykkerne mellem Rammestykkerne var der Løver, Okser og Keruber, ligeledes på Rammestykkerne. Over og under Løverne og Okserne var der Kranse, lavet således, at de hang ned.
30Hvert Stel havde fire Kobber hjul og Kobberaksler. De fire Hjørner havde Bærearme; under Bækkenet var Bærearmene faststøbt, og midt for hver af dem var der Kranse.
31Dets Rand var inden for Bærearmene, én Alen høj, og den var rund: også på Randen var der udskåret Arbejde. Mellemstykkerne var firkantede, ikke runde.
32De fire Hjul sad under Mellemstykkerne, og Hjulenes Akselholdere sad på Stellet; hvert Hjul var halvanden Alen højt.
33Hjulene var indrettet som Vognhjul, og deres Akselholdere, Fælge, Eger og Nav var alle støbt.
34Der var en Bærearm på hvert Stels fire Hjørner, og Bærearmene var i ét med Stellet;
35og oven på Stellet var der en Slags Fatning, en halv Alen høj og helt rund; og Akselholdere og Mellemstykker sad fast på Stellet.
36På Fladerne indgraverede han Keruber, Løver og Palmer, efter som der var Plads til, omgivet af Kranse.
37Således lavede han de ti Stel; de var alle støbt på samme Måde, med samme Mål og af samme Form.
38Tillige lavede han ti Kobberbækkener; fyrretyve Bat tog hvert Bækken, og hvert Bækken målte fire Alen, et Bækken til hvert af de ti Stel.
39Og han satte fem af Stellene ved Templets Sydside, fem ved Nordsiden; og Havet opstillede han ved Templets Sydside, ved det sydøstre Hjørne.
40Fremdeles lavede Hirom* Karrene, Skovlene og Skålene. Der med var Hiram færdig med alt sit Arbejde for Kong Salomo til HERRENS Hus: { *Hirom = Hiram (V. 13). }
41De to Søjler, og de to kugleformede Søjlehoveder ovenpå, de to Fletværker til at dække de to kugleformede Søjlehoveder på Søjlerne,
42de 400 Granatæbler til de to Fletværker, to Rækker Granatæbler til hvert Fletværk til at dække de to kugleformede Søjlehoveder på de to Søjler,
43de ti Stel med de ti Bækkener på,
44Havet med de tolv Okser under,
45Karrene, Skovlene og Skålene. Alle disse Ting, som Hiram lavede for Kong Salomo til HERRENS Hus, var af blankt Kobber.
46I Jordanegnen lod Kongen dem støbe, ved Adamas Vadested mellem Sukkot og Zaretan.
47Salomo lod alle Tingene uvejet på Grund af deres såre store Mængde, Kobberet blev ikke vejet.
48Og Salomo lod alle Tingene, som hørte til HERRENS Hus, lave: Guldalteret*, Guldbordet, som Skuebrødene lå på, { *Røgofferalteret. }
49Lysestagerne, fem til højre og fem til venstre, foran Inderhallen, af purt Guld, med Blomsterbægrene, Lamperne og Lysesaksene af Guld,

Read FØRSTE KONGEBOG 7FØRSTE KONGEBOG 7
Compare FØRSTE KONGEBOG 7:18-49FØRSTE KONGEBOG 7:18-49