Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - 3 MOSEBOG - 3 MOSEBOG 16

3 MOSEBOG 16:18-31

Help us?
Click on verse(s) to share them!
18Så skal han gå ud til Alteret, som står for HERRENS Åsyn, og skaffe det Soning; han skal tage noget af Tyrens og Bukkens Blod og stryge det rundt om på Alterets Horn,
19og han skal syv Gange stænke noget af Blodet derpå med sin Finger og således rense det og hellige det for Israelitternes Urenheder.
20Når han så er færdig med at skaffe Helligdommen, Åbenbaringsteltet og Alteret Soning, skal han føre den levende Buk frem.
21Aron skal lægge begge sine Hænder på Hovedet af den levende Buk og over den bekende alle Israelitternes Misgerninger og alle deres Overtrædelser, alle deres Synder, og lægge dem på Bukkens Hoved og så sende den ud i Ørkenen ved en Mand, der holdes rede dertil.
22Bukken skal da bære alle deres Misgerninger til et øde Land, og så skal han slippe Bukken løs i Ørkenen.
23Derpå skal Aron gå ind i Åbenbaringsteltet, afføre sig Linnedklæderne, som han tog på, da han gik ind i Helligdommen, og lægge dem der;
24så skal han bade sit Legeme i Vand på et helligt Sted, iføre sig sine sædvanlige Klæder og gå ud og ofre sit eget Brændoffer og Folkets Brændoffer og således skaffe sig og Folket Soning.
25Og Syndofferets Fedt skal han bringe som Røgoffer på Alteret.
26Men den, som fører Bukken ud til Azazel, skal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i Vand; derefter må han komme ind i Lejren.
27Men Syndoffertyren og Syndofferbukken, hvis Blod blev båret ind for at skaffe Soning i Helligdommen, skal man bringe uden for Lejren, og man skal brænde deres Hud og deres Kød og Skarn.
28Og den, der brænder dem, skal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme; derefter må han komme ind i Lejren.
29Det skal være eder en evig gyldig Anordning. Den tiende Dag i den syvende Måned skal I faste og afholde eder fra alt Arbejde, både den indfødte og den fremmede, der bor iblandt eder.
30Thi den Dag skaffes der eder Soning til eders Renselse; fra alle eders Synder renses I for HERRENS Åsyn.
31Det skal være eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste: det skal være en evig gyldig Anordning.

Read 3 MOSEBOG 163 MOSEBOG 16
Compare 3 MOSEBOG 16:18-313 MOSEBOG 16:18-31