LUKAS 24:22-36

²²Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,

²³og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.

²⁴Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke.”

²⁵Og han sagde til dem: “O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!

²⁶Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?”

²⁷Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.

²⁸Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.

²⁹Og de nødte ham meget og sagde: “Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.” Og han gik ind for at blive hos dem.

³⁰Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.

³¹Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.

³²Og de sagde til hinanden: “Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?”

³³Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:

³⁴“Herren er virkelig opstanden og set af Simon.”

³⁵Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.

³⁶Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: “Fred være med eder!”