22 Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke.”
25 Og han sagde til dem: “O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?”
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.
29 Og de nødte ham meget og sagde: “Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.” Og han gik ind for at blive hos dem.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
31 Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
32 Og de sagde til hinanden: “Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?”
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
34 “Herren er virkelig opstanden og set af Simon.”
35 Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: “Fred være med eder!”
